Alle vores plakater trykkes på Svanemærket 200 g. Amber Graphic-papir af en ubestrøget mat kvalitet. Papiret er FSC- og PEFC-mærket, hvilket betyder, at du kan købe det med god samvittighed.

Det er nemlig produceret under et bæredygtigt skovbrug, hvor driften af skoven er miljømæssig forsvarlig, socialt gavnlig og økonomisk levedygtig. Der fældes ikke flere træer, end skoven kan nå at reproducere. Dyr- og planteliv beskyttes, og de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og arbejder under ordentlige forhold.

Derudover er trykpladerne, som bruges til at trykke plakaterne, fremkaldt kemifrit, og trykfarverne består af vegetabilske olier.